DE FYSISKE RAMMER

Jeg har valgt at en meget stor del af vores hjem er indrettet til fordel for mine Oase-børn. Mit hjem er fyldt med sjove, farverige, kreative og ikke mindst børnevenlige ting og sager, og der er altid noget at opdage, lege med, snakke om eller blive inspireret af for de små. 
 
Indenfor har vi et stort, åbent køkkenalrum med køkken og spiseplads i den ene ende og et stort legeområde med bla. rutsjebane og en sofa man må hoppe i, og her er plads til motorikbaner og masser af leg på gulvet. I sammenhæng hermed er endnu et legeværelse med blandt andet legekøkken, borde/bænke sæt, dukker, musikinstrumenter og meget mere. Her er legesager til alle slags lege - lige fra biler og værktøj til rasleæg, ærteposer og safaridyr. Vores "børnebadeværelse" ligger også i forlængelse med køkkenalrummet, hvor vi har en god pusleplads, potter og skamler samt vores tandbørster, som vi dagligt øver os i at bruge. 
 
Vi har et bryggers ved bagdøren, hvor børnene har deres kurve til skiftetøj og masser af knager i børnehøjde, så vi kan øve os i at hænge vores overtøj op. 
 
Udenfor har vi en stor, skøn og aflukket have med både græsplæne og fliseareal - og borde/bænke sæt så vi kan spise ude når vejret er godt. Haven er fyldt med legesager og vi har både gynger, legehuse, sandkasse, rutchebaner, trehjulede cykler, musik-hjørne, bold-labyrint, vippe og meget mere. 
 
Dukke the-selvskab på legeværelset

ET TRYGT HJEM

Her er nogle billeder fra mit trygge, dejlige og børnevenlige OASE
 
Her er min dejlige, store have: 
 
Køkkenalrummet med spiseplads i den ene ende og legerum i den anden: 
   

LEGESAGER 

 
Hvis jeg ikke lige kan finde de legesager og ting vi skal bruge til motorik- eller sanglege så laver jeg dem sammen med de små eller i min fritid. Herover er det for eksempel min søde Cirkeline figur med alle hendes kjoler, så vi kan synge "Se min kjole" - hun er en del af min sangkuffert, som børnene elsker at vi synger ud fra. Så skiftes de til at vælge en ting, som har en sang tilknyttet - og øver sig derved i at vente på tur, være på og synge og huske de tilhørende fagter.  
 
 
Inga Kristensen  | Tlf.: 29769465 | ingasdagpleje@hotmail.com